Infografik viser visionen

Infografik til produktionsenhed

Det sker, man uventet får muligheden for at arbejde med en helt anden modtager, end man normalt arbejder med, som giver helt nye vinkler på både form og indhold.

PostNord ringede en dag og spurgte ind til en opgave, der skulle hjælpe med at underbygge deres vision for pakketerminalerne. De ville gerne have et visuelt kort over deres vision ophængt på en væg i deres produktion, der sammen med andre elementer omkring deres produktion skulle give en overordnet visuel fremstilling af de tre kerneelementer for succes, som de har defineret; glade medarbejdere > effektive processer > lave omkostninger.

Vi havde en del dialog omkring de enkelte elementer og endte ud med et 4 x 3 meter banner, der er ophængt i deres nye terminal i Køge.

Infografik er altid en sjov opgave, fordi man via enkle tegninger og mindst mulig tekst skal visualisere en proces eller en funktion. Grafikken står stærkere, når den målrettes virksomheden og underbygger den identitet, virksomheden allerede har. I denne opgave gjorde vi det ved, at tøjet er i samme stil som deres arbejdstøj, og grundfarven (bl.a. lastbil og sparegris) er logofarven.

En spændende opgave, som jeg håber, vil være en lille hjælp for dem til at nå deres mål.

Infografik for processen og vision
Infografik omkring lean og effektive processer
Infografik omkring økonomi
Infografik viser glade medarbejdere, der inddrages