Spot det billige logo

Spot det billige logo

Et logo skal repræsentere dig og dit mærke, det skal underbygge din historie, styrke dit image og opbygge tillid overfor dine kunder.

Et billigt logo kan enten virke misvisende eller endda skubbe kunderne væk fra dit produkt. Når du vælger din stil, skal du tænke over psykologien i din kommunikation - du skal samle den viden i et logo, så der skabes en positiv opfattelse eller et godt match til dine produkter og ydelser. 

Se udvalgte logoer vi har designet >>

Psychcon Billinghurst Builders LtD Bornholms Idrætsråd Cruxy & Co

Hvad kræver det, at få et godt logo?

DET Komplicerede logo

Prøv at huske nogle af de mest ikoniske logoer i Danmark og i verden. Måske du tænker på TV2 (tekst), Apple (et æble), Nike (swoosh), Maersk (stjernen) osv. Fælles for dem er at logoerne er helt enkle og let genkendelige. 

Selv de ældste logoer, der løbende er blevet opdateret, er fællesnævneren at de i dag er mere simple og rene. F.eks. Shell, der havde en kompleks muslingeskal til at startede med og i dag har et ikon i rød og gul, der fastholder skallen, men fremstår som et selvstændigt ikon. 
Se logoer der har ændret sig over tid: http://www.hongkiat.com/blog/logo-evolution/ (siden er ikke opdateret).

Et logo bliver forvirrende eller misvisende med for mange detaljer. Det bliver sværere at huske. Det bliver mindre elegante. Et komplekst logo kan give indtryk af at dine produkter eller ydelser også er komplekse.

Mangler alsidighed

Et logo skal i dag kunne bruges et utal af steder. På din hjemmeside, mailen, brevet, Facebook, LinkedIn osv. Og i et utal af størrelse - fra computerskærmen, mobiltelefonen til visitkortet og den store bannerreklame på et stillads.
Alle de enkelte medier har deres styrker og svagheder og dit logo skal kunne bruges på den alle og stadig give værdi.

Det kræver at man tager højde for varianterne fra starten så logoet fremstår genkendeligt alle steder. 

Kan logoet bruges i en enkelt farve og sort/hvid?
Er logoet genkendeligt når det er 2 cm i bredden og højden?
Ser logoet godt ud, hvis det blæses op til 4 x 4 meter på en udendørsreklame?

Et godt logo styrker din virksomhed, både når det bruges til de mindste ting og til de helt store ting.

Et logo der matche dig

Skal et logo være hipt, benyttes årets farve fra Pantone og du kan basere mærket på et "gør det selv"-logo. Prøv http://www.hipsterlogogenerator.com/, her kan du skabe dit helt eget logo, som sammensættes af en lang række standard elementer. Det er jo hipt, enkelt og let.

Vil det blive et godt logo? Absolut ikke!

At benytte den slags genveje, der tager udgangspunkt i moden, skaber måske et mærke, du kan være glad for nu, men om kort tid vil du se andre, der er tilsvarende. Det hippe i dag er måske slet ikke pænt om 4 måneder. Dit logo bliver ikke særlig alsidig, når det skal stå sin prøve.

Det er kedeligt

Paul Rand, verdenskendt designer, udtalte engang at der kun er tre regler for et godt logo. De skal være: 

At definere mindeværdige, kan være svært, men det handler om at skabe noget, der er let at forstå, udstråler styrke, giver tryghed og som overrasker.

Dit produkt eller din ydelse er unik på sin måde og det skal dit logo give udtryk for.

De forkerte farve

Vi påvirkes alle af farver og en farve kan være forkert til én virksomhed mens perfekt til en anden. 

Farver er vigtige og man bør altid overveje de farveregler, der viser hvordan vi opfatter farver. 

Vælg den rigtige farve til dit logo design

Et uheldigt farvevalg kan skabe modstand hos forbrugeren, fordi farven kan sige én ting mens firmanavnet/produktet siger noget andet.

Det er upassende

Selv om farver er et vigtigt element for dit logo, er det absolut ikke den eneste faktor.

Man taler om 6 vigtige elementer for alt grafisk arbejde. De er:

Balance Nærhed
Justering Gentagelse
Kontrast Plads

Dit logo skal have den styrke, som disse teknikker giver og sikre dig et professionelt og stærkt logo, det sammen med dine øvrige aktiviteter, vil styrke dig og blive husket positivt hos dine kunder og genkendt hos alle andre.

Undgå katastrofen

Et lave et logo til en eksisterende virksomhed er ikke altid let og kan også engang imellem ende med at være helt forkert, uanset hvor meget man har brugt på at ramme rigtig. Forretningen GAB skiftede sit logo for få år siden og efter kun 4 dage, fjernede man det nye logo og genindførte det gamle - udelukkende fordi reaktionen fra kunderne var absolut negativ og de oplevede et massivt pres for at omgøre beslutningen. 

GAB logo - old - new - old

Det gamle logo / Det nye logo der levede i 4 dage.

 

Når du skal vælge logo, bør du ikke gå efter det billigste, du kan finde, men overveje de mange ting, du ønsker dit logo skal kunne. Et godt logo kan gøre stor forskel på, hvordan du opfatter din virksomhed og hvordan dine kunder opfatter dig.

Har du fået mod på et 'rigtigt' logo? Har du allerede det bedste logo? Del gerne din historie eller stil spørgsmål her under.